 Måløv er Ballerup Kommunes ældste by. Siden oldtiden har der boet mennesker omkring Måløv, det beviser de mange gravhøje på egnen og de mange arkæologiske fund, og udgravninger der er foretaget. Måløv Kirke er byens ældste bygning og dele af kirken blev opført allerede i begyndelsen af 1100-tallet, men blev først bygget helt færdig mellem år 1200 og 1250. Som alle andre omkringliggende landsbyer opstod Måløv som en udflytterby i den samme periode. Befolkningsudviklingen Befolkningsmæssigt var Måløv indtil 1950’erne af en beskeden størrelse. Ifølge folketællingerne boede der i 1787 kun 211 personer i Måløv Sogn. I 1801 var indbyggerantallet steget til 313 personer, og først i 1906 var det samlede befolkningstal oppe på 443. Senere er der sket en jævn stigning, og i 1940 udgjorde befolkningen 859 personer. I 1960 var tallet 2.351 og i 1995 6.324. Den mest markante stigning i ældre tid, skete på baggrund af tilflytninger udefra. I følge den seneste kommunale optælling fra 2005 var der 7.858 personer i Måløv. Det forventes at indbyggerantallet vil nærme sig 9000 personer i år 2010. I slutningen af 1700-tallet var det især udstykningerne af de større gårdes markområder og overdrevsområder mod øst, der fik husmandsfamilier fra den nærmeste omegn til at slå sig ned i Måløv, især jordløse fra Ballerup. Hvad levede man af I 1800-tallet var det udelukkende
landbruget man levede af, og man levede godt i Måløv. Ifølge en
beskrivelse fra 1836 var velstanden betydelig bedre i Måløv, end den var i
hovedsognet Ballerup. I 1800-tallets sidste halvdel begyndte der at ske forandringer. Vareproduktionen blev i højere grad tilpasset det københavnske marked. Med anlæggelsen af jernbanen og en bedre Frederikssundsvej fik man udvidet kontakten til omverdenen. Nu kunne man med tog levere daglige landbrugsvarer og mælkeprodukter til københavnerne, og den daglige postforbindelse og telefonen var medvirkende til omfattende forandringer i Måløv i starten af 1900-tallet. Fra landsby til forstad Forandringerne betød at nye erhvervsgrupper kom til byen, produktionsvirksomheder, handlende og håndværkere kom til. Bl.a. købmandsfirmaet Jørgen Andersen, Schous Fabrikker på Korsvejgård og Eskebjerggård, Hindsgaul og Cheminova for ikke at tale om Værløse lejren og Værløse flyveplads. Denne udvikling skabte nye job og arbejdspladser, hvor borgerne kunne tjene til det daglige brød. Måløv udviklede sig til en stationsby. 
Store dele af Måløv Sogn er siden 1960'erne blevet mere og mere udbygget med villaområder, og i årene 1972-75 kom Måløvs største etageboligbebyggelse til verden, nemlig det almennyttige byggeri Eskebjerggård. Indbyggermæssigt, bebyggelsesmæssigt og på erhvervsudviklingsområdet fik Måløv nu præg af forstad. Men Måløv har stadig mange grønne områder og marker omkring sig. Så selvom byen i dag adskiller sig i både omfang og karakter fra dengang Måløv var landsby og stationsby, så er sporene fra de svundne tider lette at finde. Måløv er således stadig en by på landet, og som borgerne i Måløv udtrykker det: "en dejlig by at bo i". mw: juni 2008 ----------------------------------------------------------- oo0oo ------------------------------------------------------------ Uden vores
fortid var vi intet
I forbindelse med Måløvs 800 års jubilæum i 1993 udkom i 1997 bogen "Måløv en by på landet". Bogen handler om Måløvs historie og udvikling i de sidste 200 år. Bogen som er redigeret af Bente Dahl Hansen, blev til i samarbejde med Ballerup Stadsarkiv. Mere end 40 personer med tilknytning til Måløv har bidraget med viden, tekster og billeder. Hvis du vil vide mere om din by, bør du derfor læse bogen, som bør være enhver Måløv borgers ejendom. Den kan købes på Måløv Bibliotek. Der var engang i Måløv Måløv bibliotek har en blog med historier og billeder fra Måløv fra de gode gamle dage. "Har du en masse historier på hjerte eller et hav af gamle fotografier på loftet, så hører vi gerne fra dig. Du er velkommen til at kommentere indlæggene eller skrive i bloggen, f.eks. om dine barndomsminder, om skolen, forretningslivet og folk der boede i byen", skriver biblioteket. Klik her
|
