|
Måløv Bylaug
afholder jævnligt "Store Bjørneklo-dage" i samarbejde med Grønt Sekretariat, Ballerup
kommune:
Ballerup kommune har igennem mange år sammen med Måløv
Bylaug bekæmpet bjørneklo, og på flere
forskellige måder.
Vi har
dyr til at græsse
I Ballerup etablerer vi folde med får og køer på kommunale arealer
med bjørneklo. Både køer og får elsker bjørneklo og planten har en høj
foderværdi.
Dyrene holder planterne nede og sørger for, at ingen planter får lov
at sætte frø. Afgræsning er derfor en velegnet metode til at bekæmpe
større arealer med bjørneklo.
Grantoftegård er ansvarlig for bekæmpelse på de arealer, hvor det er
muligt at etablere permanent indhegning.
Vi
bekæmper med maskiner og redskaber
Langs veje og stier i parker og andre bynære arealer benytter kommunen
hovedsagligt traktor med slåmaskine, le og i nogle tilfælde kratrydder.
De sidste år har Ballerup kommune hvert år afsat flere penge til
manuel og maskinel bekæmpelse af bjørneklo.
Det store problem med bjørneklo er, at den ofte findes på steder man
normalt ikke bruger så mange kræfter og penge på. Det kan være levende
hegn, åbrinker og naturprægede friarealer.

Vi
kortlægger
Ballerup kommune ønsker at begrænse og helst slippe helt af med
bjørnekloen. Derfor registrere kommunen alle de bjørneklo vi ser og får
oplysninger om. Det er et led i bekæmpelsen at vide, hvor der er frøkilder.
Så har vi en større mulighed for at planlægge vore indsats på de
kommunale arealer. Dette foregår i Natur og Miljø afd., som også modtager
henvendelser om nye bjørneklo.
Kommunen
hjælper borgerne
Kommunen har hverken ret eller pligt til at bekæmpe bjørneklo på
private arealer. Kommunen er derfor afhængig af borgernes hjælp, hvis man
skal gøre sig håb om en effektiv bekæmpelse af den sejlivede plante.
Kommunen hjælper gerne borgere og organisationerne der vil bekæmpe
bjørneklo. Kommunen låner udstyr ud og bidrager med information.
Interesserede skal henvende sig til ”GRØNT SEKRETARIAT.
Naturpleje
og Bjørneklo
Bliv Bjørnebandit
Anmeld en Bjørneklo
Sådan fjerner du en bjørneklo pdf
Sådan fjerner du
selv en bjørneklo |