|
Spar - men bevar - Måløv bibliotek |
Foto: Mogens Weile
| Omkring 50 Måløv-borgere var mødt op med banner og plakater den 31. maj for at tilkendegive deres vrede over kommunens planer om at lukke Måløv bibliotek. Det forventes at kommunalbestyrelsen tager den endelige beslutning den 19. juni. |
| Måløv bibliotek er bydelens kulturcenter. Et bibliotek er det offentliges ansvar bl.a. fordi: bibliotekets grundlæggende opgave er at understøtte demokratiet - at medvirke til at udvikle befolkningens viden og kundskaber - at understøtte det hele menneske og vores livskvalitet - at formidle vigtige, nyttige og interessante informationer til borgerne. Støt underskriftindsamlingen! Skal afleveres på biblioteket senest den 15. juni 2010 |
|
|
| Hanne Ryberg fra Måløv bibliotek viste de nyankomne demonstranter vejen til kommunalbestyrelsens mødelokale på Brydegården, hvor Sidsel Christensen på brugerrådets vegne overrakte borgmester Ove E. Dalsgaard en protestskrivelse. |

| Den 1. juni oprettede Måløv Bylaug en Facebook-gruppe, som på bare 17 dage fik 536 medlemmer. Den 15. juni sluttede underskriftindsamlingen for bevarelse af Måløv bibliotek, og den 18. juni overrakte talsmand for brugerrådet Michael Juel Berg, th. 2325 underskrifter imod en lukning til kommunalbestyrelsesmedlem Bjarne Rasmussen. Bjarne er Måløvs lokale mand i kommunalbestyrelsen og medlem af kulturudvalget. Foto: Elsebet Kirketerp |