|
Det var kirken der ejede Måløv før reformationen i 1536, herefter kom byen under kronen, dog undtagen Annnexgaarden, som blev overtaget af præsteembedet i Ballerup. Samtidig blev alle gårdene udlagt som ryttergods og blev en del af Københavns rytterdistrikt. Denne status førte i 1721 til opførelse af en rytterskole i Måløv. Frederik den IV havde givet ordre til, at der skulle bygges 240 skoler i 12 rytterdistrikter. At være en del af et ryttergods betød, at de 11 gårde der var i Måløv på den tid i tilfælde af krig, skulle stille med hver en bevæbnet ryttersoldat og en hest. Først med landboreformerne I 1766 under Christian VII fik bønderne arvefæsteskøder. I 1777 blev jorden udskiftet, og de første gårde flyttede ud af landsbyen. |
Måløv i 1682 Måløv i 1814
|
|
|
Kort over Måløv 2007 Gå en tur i Måløv
| De markante stigninger i Måløvs befolkningstal skete overvejende med baggrund i tilflytninger udefra. I slutningen af 1700-tallet skyldtes befolkningstilvæksten især den foretagne udstykning af et par gårdes markområder og overdrevsområdet mod øst. Som Bente Dahl Hansen skriver i bogen "Måløv en by på landet" "Tilflytterne var overvejende husmandsfamilier fra nærmeste omegn, især Ballerup, hvor forholdet mellem gårdmænd og antal jordløse husmænd var langt mere problematisk end i Måløv. Indtil midten af 1950'erne var alle kendte gården i fuld drift med almindelig landbrugsproduktion, dog ikke Liljevang". |
Gershøj
| Gershøj var en af de gårde der ved landbrugsreformen og udskiftningen i 1777, blev liggende inde i landsbyen. Gershøj var i 1773 en firelængede gård med et stuehus der vendte mod nord. I vestlig retning lå en stråtækt tilbygning, som indeholdt et kammer, et huggehus, et karlekammer og derefter en hølade, et fårehus, et gåse- og svinehus, samt en lo og lade. Herudover var der en bindingsværksbygning, som blev anvendt til heste- og kostald med plads til 8 kreaturer. Gården var beliggende, hvor Kratvej og Måløv Hovedgade mødes. Gershøj havde matr. nr. 7. I 1801 hed gårdmanden Torben Christensen. Torben var også sognefoged og præstens medhjælper ved fattigvæsenet. Han var 30 år og gift med Ane Larsdatter. Parret havde ingen børn. I husstanden var også Ane Larsdatters nevø, Lars Olsen og tre tjenestefolk. |
|
|
|
Fredegård
| Landboreformens udskiftning og udflytningerne satte sit præg på Måløvs bebyggelse, og landskab. Indtil 1777 lå alle gårde og huse i selve landsbyen. På den tid var de enkelte gårdes jorde delt op i mange små parceller, og var fordelt ud over hele byens markområde. Måløvbyens marker var delt i tre vange: Grøfthøjsvang, Stavnshøjvang og Østerhøjsvang, hver vang var delt i 16 til 28 åse og hver ås igen delt i 10 til 20 agre. Således fik den enkelte gård en agerstrimmel i hver ås i hver vang. Efter udskiftningen fik de enkelte gård samlet sine arealer i nær tilknytning til selve gården. Fire gårde flyttede ud af byen før 1779. I 1794 er det konstateret, at både Lærkenborg, Måløvgård, Korsvejgård og Vejlegård var ude af byen og havde fået nye bygninger der var blevet brandforsikret, hvilket også var tilfældet med Eskebjergård. I 1787 boede der 175 personer i Måløv. I 1801 var der 12 bondegårde. I dag er Fredegård en kommunal børneinstitution. |
Måløv i 1814 Fredegård i 1883
En bondestue i ældre tid og en som man boede i 1931:
|
|
|
| Agerbrug var bøndernes og borgernes eneste næringsvej. I starten af 1800-tallet var hele tilværelsen og dagligdagen afhængig af gårdene, hvad enten man var fæstebonde, gårdejer, husmand, håndværker eller daglejer, var det landbruget alle levede af. I 1836 beskriver S. Sterm forholdene i Måløv således: "Agerbrug er Bøndernes eneste Næringsvej. De udmærker sig ved en god moral og god Charakteer, og i Flid og Tarvelighed. Endskøndt velstanden i Hovedsognet Ballerup kan kaldes god, er den dog betydelig bedre i Måløv Sogn" I 1801 hed gårdmanden på Fredegaard Mads Jensen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Eskebjerggård
| I 1790'erne var der en forholdsmæssig stor befolkningstilvækst i Måløv. Der var sket en udparcellering af gården matr. nr. 14 til tre mindre gårde. En anden udstykning af en tidligere gård var matriklerne 17 til 22 ved den forsvundne gravhøj, Østerhøj. Gårdens jord var blevet solgt i 1779 til fem gårdmænd fra Ågerup, men i 1795 blev området udstykket til flere husmands- lodder. Flere matrikler blev herefter overtaget af folk udefra, hvilket gav en befolkningstilvækst på mindst 10 børne- producerende familier, som alle bidrog i væsentlig udstrækning til flere beboere i Måløv frem til folketællingen i 1801. Eskebjerggård blev solgt til boligselskabet "Baldersbo" i 1968. |
Eskebjerggård fra 1955 til 1964
|
|
|
foto: Karlo K. Hansen
|
|
|
|
|
|
Brydegård
| Gårdene i Måløv har til alle tider undergået store forandringer og forbedringer. Hvor det var almindeligt i 1770'erne, at der kun var plads til 6 til 10 kreaturer på en gård, var der på Brydegård i 1839 plads til 22 kreaturer. Man var også begyndt at opfører kartoffelhuse, enten som på Brydegård med en nyopført kvadratisk bygning udenfor den firelængede gård eller som en del af en af udlængerne. I 1850'erne, 60'erne og 70'erne fortsatte forbedringerne. Stuehusene blev grundmurede, men stråtaget bibeholdt, således også Korsvejsgårds nyopførte stuebygning i 1854. Det stuehus som Fredegaards ejer havde nyopført i 1864, havde også fået en folkestue, ligesom Brydegårds ny stuehus fra 1871. |
Foto: Karlo K. Hansen og Mogens Weile
|
|
|
|
|
|
Nørregård
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Korsvejgård
| Omkring midten af 1770'erne var flere af Måløv-gårdene blevet brandforsikret, hvilket ikke var helt almindeligt for landbrugsejendomme på den tid. Korsvejgård blev dog allerede forsikret i 1765, fordi en tilhørende kro var en øget brandrisiko. Kroen lå på Korsvejgård fra ca. 1780 til 1834. I 1854 fik Korsvejgård opført et nyt grundmuret stuehus med stråtag. Indvendigt blev huset udstyret med den tids mest modernede udstyr. Det traditionelle åbne ildsted blev erstattet med et komfur, væggene var pudsede, der var fyldningsdøre, engelske vinduer og malede vægge. |
|
|
|
Vi skriver året 1922.
Gårdene i Måløv var ikke længere kun forbeholdt de lokale landmænd og
gårdejerne. I 1922 købte Schous Fabrikker Korsvejgård, og i 1926 også
Eskebjerggård. Korsvejgård var dengang på 60 tdl., og bygningerne bestod
af et stuehus og to små udlænger. Schous Fabrikker udviklede sig til at
blive en stor virksomhed bl.a. til alle Schou- og Totalforretningerne over
hele landet. I takt med udviklingen opkøbte Schous Fabrikker yderligere
jord fra Brydegård, Nørregård og Gershøj. I 1971 gik Schous Fabrikker
imidlertid konkurs og Ballerup kommune overtog Schous jorde på ca. 120
tdl. I 1995 overtog kommunen også bygningerne og vedligeholdelsen. |
Tiderne skifter
|
|
|
Foto: Mogens Weile
| Korsvejgård er i dag en af de få gårde, der endnu er tilbage i Måløv, som vidner om den lokale landbrugsproduktion, og om bønders storslået fortid i byen. I 1995 da kommunen overtog vedligholdelsen blev Korsvejgårds kulturhistoriske bevaringsværdi vurderet som middelhøj. Gårdens videre skæbne er, at kommunalbestyrelsen i 2007 besluttede, at bygningerne på Korsvejgård skal rives ned med henblik på salg til boligformål, og har sat 950.000 kr. af til formålet. |
|
|
|
|
|
|
|
I 1995 blev Korsvejgårds kulturhistoriske bevaringsværdi vurderet som middelhøj |
|
|
|
|
|
|
Bevaringsværdi - Mere om nedrivningen
Måløvgård
| Måløvgård var en af de første fire gårde der i slutningen af 1770’erne flyttede udenfor byen. Den udflyttede gård blev ca. 100 år efter erstattet af den nuværende bygning, og fik ved samme lejlighed nye udlænger. Måløvgård var på den tid i langt bedre beskaffenhed, end de gamle gårde der stadig lå tilbage i Måløv by. I 1873 blev der imidlertid opført en cikoriefabrik på stedet. Cikoriefabrik nedbrændte og lukkede i 1879. Gården og tilbygningerne blev herefter igen anvendt til landbrugsproduktion. I 1950 udbrændte Måløvgårds udlænger. Det tilbageværende stuehus fra 1860’erne er i dag en selvejende institution, hvor man arbejder med bo- og behandlingstilbud for unge mellem 18 og 25 år. |
|
|
|
tilbage til turistguiden - tilbage til index - tilbage til Måløvs historie - Kort over Måløv - til toppen
