|
Båltale
sankthansaften 2002 i Måløv Naturpark
v. Hanne Andersen,
Måløv
Måløv Bylaug har
opfordret mig til at holde talen her i aften, hvilket jeg er meget glad
for. Det er altid dejligt at få chancen for at ytre sig, selv om der
sikkert er mange her, der nu vil sige, at jeg ytrer mig meget til daglig.
Hvad kan en bagerdame
have på sinde på sådan en aften, vil nogen sikkert tænke?
Men da jeg jo også er
nyvalgt politiker i København amt, er det sikkert som sådan, jeg er
inviteret! Hvad kan så en nyvalgt politiker have på hjerte en sådan
aften?
Ledøje-Smørums
Borgmester Jens Jørgen Nygård har skrevet en lille god bog om fester og
højtider, hvor der står mange kloge ord, som kan bruges, når man som jeg
skal holde en båltale.
Hvorfor fejrer vi
Sankthans? I år var det sommersolhverv den 21. Det var årets længste dag.
24. juni er det sankthans-dag. Vi fejrer derfor sankthansaften den 23.
juni.
Dagene er allerede nu begyndt at blive kortere.
Det er jo en
ældgammel skik at fejre midsommer. Det har danskerne gjort siden Odin og
Tors dage. Der er noget at fejre. Dagene er lange med lyse aftener.
Naturen og vore haver blomstrer. Markernes afgrøder vælder frem. Bøndernes
værste travlhed er overstået, og der er et godt stykke tid til
høsten.
Hvem var så Sankt
Hans? Jo Sct. Hans er det danske helgennavn for Johannes døberen. Det var
Johannes døberen, der døbte Jesus i Jordanfloden. I, der kan huske Jeres
bibelhistorie, husker sikkert det om den smukke unge pige, der dansede så
smukt for kong Herodes, at han lovede hende alt, hvad hun forlangte. Hun
sagde: Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad. Og, som historien videre
lyder, lod Herodes Johannes Døber halshugge. Ja, tænk hvad vi kvinder kan
stille krav om.
Sankthans er
heksetid!
Jeg har altid sagt, havde jeg levet for 200 år siden, var jeg blevet
brændt på bålet. Derfor stiller jeg mig aldrig tættere end 10 meter fra et
bål. Man kan jo aldrig vide?
Hekse sværmede
overalt, og stjal med arme og ben. Derfor måtte der tændes bål. Ilden
holdt heksene væk. Der blev, ligesom i dag, samlet grene og kvas. Skulle
det gå rigtigt hurtigt med at få ild i bålet, kunne en gammel tjæretønde
sætte ordentligt fut i.
Halm var dog det
bedste, det gav klare og smukke flammer. De unge dansede omkring bålet, og
de mest dristige drenge løb så nær til bålet som muligt eller sprang
igennem det. Der er sikkert også nogle af de tilstedeværende mænd, der har
sprunget igennem sådan et Sct. Hans bål, måske for at imponere det såkaldt
svage køn.
Sct. Hans aften får
mig til at tænke på dengang, man brændte mennesker på bålet i de
såkaldte hekseprocesser, der kendtes i Europa allerede i hedensk tid. Den
første egentlige hekseproces fandt sted i 1275 i Toulouse i Frankrig, hvor
en kvinde blev henrettet for Børneæderi og samkvem med djævelen. De store
hekseprocesser startede i 1450, hvor det blev betragtet som et kirkeligt
anliggende. Man brugte tortur for at få disse stakkels mennesker til at
tilstå deres heksekunster og fortælle, hvem deres medskyldige var.
Den første
heksebrænding i Danmark var i Stege i 1540, men også i 1800-tallet forekom
der en lynchning af en heks i Jylland. Helt op i vore dage, i 1962,
foregik der en indebrænding af en formodet heks i Bayern.
Men ikke bare i vores
del af verdenen sker der skrækkelige ting. For ikke så længe siden kunne
man i dagspressen læse om en kvinde i Pakistan, der var blevet
voldtaget af sin svoger og var blevet gravid. Hun blev siden dømt,
ikke til at blive brændt på bålet, men til stening til døden, fordi
hun havde været seksuelt sammen med en anden mand end hendes egen, selv om
det var en fuldbyrdet voldtægt. Hendes egen mand var ganske vist død, men
det ændrede ikke sagen.
Årsagerne til, man
blev erklæret som heks, var mange. Det var måske et menneske med lidt
andre evner, som måske var vanskabt, havde måske en anden hudfarve og
hvordan man ellers kunne være anderledes end de såkaldt almindelige og
normale mennesker.
Men hvad er normalt?
Det normale har gudskelov vide rammer i dag, her i Danmark. I dag bruger
vi begrebet minoritet. I dag taler vi også om minoriteter inden for mange
andre områder. Jeg vil nævne nogle af disse minoriteter og samtidig også
omtale nogle vigtige værdier på disse områder, vi skal værne om.
Etniske minoriteter
er mennesker med en anden religion og måske en anden hudfarve, der er
kommet til Danmark af forskellige årsager. Ulykkelige mennesker, der er
flygtet fra krig og fattigdom i andre dele af verdenen. Vi skal behandle
de mennesker, der er kommet til Danmark, ordentligt og anstændigt. Vi skal
sørge for uddannelse og for arbejde, så vi kan få endnu flere af de, der
er her, integreret på en god og ordentlig måde. Danmark er, trods
skattestop, stadig et af de rigeste lande i Verden, derfor kan jeg godt
forstå, der er andre, der vil her til vores smukke land. Men selvfølgelig
kan vi ikke have alle jordens fattige her i Danmark, derfor bør vi hjælpe
efter bedste evne for at bedre deres vilkår, der hvor de bor.
En anden minoritet,
jeg vil nævne, er de fysisk og psykisk udviklingshæmmede, som i gamle
dage, dengang man brændte mennesker på bålet, blev vist frem i cirkus og
på markedspladser, for hvilke andre muligheder havde deres familier
ellers. Der var ingen muligheder dengang, mange troede, kvinder der fik et
handikappet barn var besat af djævlen, eller man sagde, at sådan et barn
var djævleyngel. I dagens Danmark er det gudskelov anderledes. Familier
med handikappede børn får alt den hjælp, der er menneskeligt og lægeligt
muligt. Vi har dag-og døgntilbud, aflastnings- og undervisningstilbud som
støtte omkring disse børn og deres familier.
Psykisk syge er en
minoritet, der er alt for megen tys tys om. Når man ved, at hver sjette
menneske får en sindslidelse, enten i form af en depression, en psykose
eller en lidt sværere diagnose, der kræver indlæggelse. Når vi nu ved, at
vi alle, på en eller anden måde, kan blive berørt af dette, er det
fantastisk, det stadig er et meget nedprioriteret emne. Psykisk sygdom kan
ikke ses, men nogle af disse mennesker er måske ham eller hende, der
sidder på bænken og er lidt tørstig, en nabo, en bekendt vi ikke har set i
flere dage og uger, eller en kollega, der er tit syg. Vi skal have plads
til de mennesker i vort samfund, der ikke lige følger det mønster, andre
mener er normalt.
Når børnene bliver
voksne, kan nogle komme i botilbud, hvor vi her i Københavns Amt og
Ballerup Kommune gør det godt. I Ballerup kommune har vi Beboerrådgivning
i de store boligområder, såsom i Eskebjerggård, som vi håber på, der trods
skattestoppet stadig bliver råd til. Vi har Botilbud og bofællesskaber
både til udviklingshæmmede og handikappede. Selvfølgelig kan det blive
bedre, men ting tager tid og koster penge. Ballerup Kommune er også med
til at oprette seniorbofællesskaber, hvor mennesker kan støtte og hjælpe
hinanden i deres alderdom. Vi mennesker er, efter min opfattelse, skabt
til fællesskab og ikke til at være os selv nok.
Jeg vil på denne Sct.
Hans aften, opfordre Jer alle til at tænke på Jer selv og på alle
minoriteter på en positiv måde. Vi har her i Danmark plads til alle disse
mangfoldigheder af mennesker.
Jeg vil gerne slutte
min tale her i dag med at fortælle om, hvordan man kan ændre holdning til
noget af det, der sker for øjeblikket, fordi det kan vise noget om de
værdier, vi skal værne om.
Vi har for øjeblikket
verdensmesterskab i fodbold, og jeg har altid sagt; Jeg kan ikke forstå,
hvordan det kan være at 22 granvoksne mennesker løber rundt for at fange
en bold, og når de så har fået den, så sparker de den gudhjælpemig væk
igen. Derfor har jeg altid sagt: Giv dem en bold hver. Men som en
gammel politiker en gang sagde:
Man har et standpunkt
til man tager et nyt. At han så var socialdemokrat, gør jo ikke noget.
I 50’erne var det
radiohørespil, der samlede folk.
Vi er sikkert mange,
der kan huske radiohørespillene Mister Gregori Mysteriet og Siwaskriget,
der lagde gaderne tomme. De første TV-udsendelser, der blev sendt i
forbindelse med Ungarnshjælpen, hvor TV ikke var hvermandseje. Også Melodi
Grandprix er blevet vist i TV i gennem mange år. I de senere år har der
været storskærm på Københavns Rådhusplads i forbindelse med store
sportsbegivenheder. I dag lejer man storskærm, selv om jeg synes, det er
nogle underlige regler, der er for dette. Man lejer storskærm på skoler i
virksomheder og andre steder. Nogle lærere fra Østerhøjskolen var nede og
handle Wienerbrødsstænger, den dag Danmark vandt over Frankrig. De
fortalte hvordan alle børnene var klædt ud og malet. Der var ligefrem fest
på skolen. Desværre røg vi ud af turneringen den dag, Englænderne bankede
os med 3-0.
Vi havde en Torvedag,
Hippie og Hønsestrik, i Måløv den 1. juni i år.
Det var en lille lokal ting, der kunne samle folk.
Børn fra daginstitutionerne stod for noget af underholdningen på
Bibliotekstorvet, hvor der også var Loppemarked. De, der havde fulgt
opfordringen om Hippie og Hønsestrik, mødte op i deres gamle tøj fra
dengang. Den store afslutning på denne dag var på JA’s parkeringsplads,
hvor ca. 400 for et beskedent beløb kunne høre Skousen og Ingemann,
med vild musik fra dengang i 60'erne.
Men det aller aller
vigtigste omkring alt dette er, at mennesker mødes og er fælles om
noget.
Jeg vil
opfordre jer til at være med til at styrke det store og gode fællesskab,
der er i denne kommune og også her i Måløv, hvor der jo er mange gode
kræfter i gang, ikke mindst i aften. Alt dette er værdier vi skal værne
meget om.
God Sct.
Hans aften!
|
Lis Lassen ønskes
til lykke med fødselsdagen
Det er med stor
glæde at jeg har taget imod invitationen om at komme og holde tale her i
dag
Kl.
18.30: 
9
snobrød, pandekager og salg af øl, vin og vand.
Kom
og vær
med
Måløv Bylaug fylder 10 år den 27. januar 2002. Det
markerer vi med en jubilæumssammenkomst for
medlemmerne
