Paddesøen i Måløv Naturpark

Se Paddesøen med vand i.

Paddesøen set fra Gershøj juni 2007.

Se flere foto fra den nye paddesø

Paddesøen september 2007.

 

Danmarks Naturfredningsforening

Ballerup afdelingsbestyrelse

Jørgen Lodal, August 2007

 

 

Søens udvikling

Paddesøen blev etableret ved et restaureringsprojekt i 1994. Inden restaureringen var der er et vådområde, og dette blev så uddybet og oprenset. Endvidere blev stien på søens østside flyttet til vestsiden, fordi vurdering af de hydrauliske forhold skabte risiko for periodisk oversvømmelse af den tidligere sti. Der har således været begrundede forventninger om, at søen ville holde vand.

I 2004 var søen imidlertid kraftigt tilgroet med især pilekrat. Dette skyggede meget for søen, hvilket nedsætter temperaturen og dermed forringer vækstmulighederne for eventuel paddeyngel. Endvidere bidrager træer og buske til at sænke vandstanden.

Kommunen har efterfølgende sørget for en udtynding i vegetationen især på søens syd- og vestside. Det mest kritiske for søens udvikling har været den aftagende vandstand. 

 

 

 

 

 

Den aktuelle vandstand i Juni 2007 var begrænset.

 

 

 

Det fortælles, at vandstanden de første år efter restaureringen stod væsentligt højere, idet den nåede op til en sten i søens nordende.

Stenen ses på billedet til venstre. Ved et besøg ved søen d. 30.juli 2007 stod vandet faktisk helt op til denne sten. Det var efter en måned med ekstrem megen nedbør.

 

Tilsyn og pleje

Området er ejet af Kommunen, og det er således Kommunen, der som grundejer er ansvarlig for den løbende vedligeholdelse af området. Søen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttelse, og det er Kommunen, som er tilsynsmyndighed. Som tidligere nævnt, er den største trussel for søen en meget lav vandstand, som betyder, at store dele af søbunden nu er dækket af et græstæppe.

Billedet viser, at der er fjernet megen plantevækst på søens syd- og vestside, og at vandstanden er ringe.

For at søen kan fungere som opvækstområde for padder, skal der dels være vand i søen, og vandet skal have en passende temperatur. Dette opnås ved at fjerne skyggende træer og buske, så solens stråler kan nå søens vand. For at fastholde søens kvaliteter som paddesø, anbefales det at fokusere på følgende indsatsområder:

1)     fjerne skyggende og vandforbrugende opvækst

2)     Sikre tilførsel af vand

3)     Reducere afløb fra søens område

I det følgende gives en kort beskrivelse af de 3 indsatsområder.

 

1. Fjerne opvækst af buske og træer

Der er sket fjernelse af især opvækst af pil, som dels skygger vandhullet, dels øger fordampningen og sænker vandstanden.

På billedet ser man, at der nu kommer sol ned til vandet i søen. Imidlertid sker der en hurtig ny opvækst, hvis man ikke sikrer at stubben dør.

Når man fælder træer, buske og krat skal man sørge for, at stubben fjernes helt eller ødelægges.

Det kan undertiden være svært helt at fjerne stubben, men så skal man sørge for, at stubben kommer til at stå under vand umiddelbart efter fældningen og den følgende sæson. Herved vil træet blive druknet og væksten stopper.

Det er især vigtigt for el og pil, men det vil imidlertid kræve en større vandstand at kunne beskære træerne under vandlinien, men det er altså det optimale med henblik på at hæmme væksten.

Billederne nedenfor viser hvor hurtigt pil skyder igen, hvis stubben stadig er levende:

 
2. Sikre tilførsel af vand til søen

Ved besøg i juni måned var vandstanden i søen lav, men som tidligere nævnt, var vandstanden noget højere i slutningen af juli måned. Der er konstrueret et tilløb til søen. Tilløbet er røret mellem de store sten (billedet nedenfor) og det formodes, at det afleder regnvand fra bebyggelsen på bakken Ved Gershøj. Det var kun ved mit besøg d. 30.juli 2007, at jeg så vand komme ud af tilløbet.

I betragtning af de oprindelige estimater af den kommende vandstand, må der efterfølgende være sket store ændringer i de hydrauliske forhold, og det anbefales, at dette undersøges nærmere.

Kan det tænkes, at der er sket om forkert tilslutning af den separate kloakering, så ikke alt regnvand fra boligområdet Ved Gershøj ikke ledes til Paddesø-området ?

 

3. Reducere afløb fra søens område

I juni måned kunne man konstatere en meget lav vandstand i søen. At der er vand i området dokumenteres af, at der er opstået en ny sø nær skoven ved Brydegårdssøerne:

Se den store forandring

På billedet er markeret det tidligere omtalte tilløb til Paddesøen.

Man ser også, at der er fjernet en stor del plantevækst ved søens sydlige og vestlige bred, hvilket giver både god sol- og vindeksponering.

Beliggenheden af den nye sø er markeret, og mellem denne nye sø og Paddesøen findes en lavning i terrænet, som i forsommeren var tydeligt markeret med mange valmuer.

Den nye sø i skovkanten, set fra stien mellem Paddesøen og Brydegårdssøen.

 

 

 

 

 

 

Den nye sø set fra skoven. I midten af søen ses overløbsbygværket.

 

Fra overløbsbygværket løber vandet gennem et rør til Brydegårdssøerne. Dette rør er ført under stien, som går nord for Brydegårdssøen.

Vandet til denne nye sø kommer via drænrør i søens nordside, og på et tidspunkt har Kommunen prøvet at kortlægge disse drænrør, dog uden at få afklaret, hvor disse drænrør starter.

 

Luftfoto

Fra grundejerforeningen Ved Gershøj har jeg fået udleveret et ældre luftfoto, som stammer fra Kommunens arkiver.

På dette luftfoto har jeg markeret Paddesøen og placeringen af den nye sø.

Bortset fra indtegning af nyere matrikler er selve luftfotoet af ældre dato, måske fra midten af 1950’erne? Det er fra tiden før anlæggelsen af stier i området.

Det mest interessante i denne sammenhæng er en markering af en linie fra øst for Gershøj, ned øst om Paddesøen og videre mod Brydegårdssøerne. Jeg tolker dette som en grøft, som så senere er blevet rørlagt. Det er så det, vi i dag oplever som dræn i området.

Forekomsten af dette dræn kan forklare, at søen ikke kan holde vand. Placeringen af denne grøft/dræn kunne betyde, at søen faktisk har et afløb eller udsivning i den nordlige del. Herfra antages det så, at vandet når frem til drænrørene, og så løber vandet til den nye sø, hvor der er tilløb i den nordlige bred.

For at sikre vandstanden i Paddesøen må man finde den præcise placering af dette dræn og sørge for at det blokeres. Måske man ved hævning af drænrørenes beliggenhed ligefrem kan skabe et tilløb til Paddesøen i den nordlige ende, idet det antages, at drænrørene også får vandtilførsel fra hele det omgivende markområde.

Afsluttende bemærkninger

For fortsat at opretholde Paddesøen som et godt levested for padder, skal man følge op på alle 3 indsatsområder:

1). Løbende sørge for at fjerne opvækst af træer og buske langs søens syd- og vestside. Især skal man fjerne opvækst af el og pil. Det har tidligere vist sig, at tilgroning sker på ca. 10 år, så en indsats hvert 5 år anbefales for at hindre tilgroning. Man skal således sikre sig, at der driftmæssigt afsættes midler til denne løbende vedligeholdelse af det restaurerede naturområde.

2). Tilløbet fra Ved Gershøj skal undersøges. Det anbefales, at man undersøger mulighederne for øget vandtilførsel.

3). Det må stærkt anbefales, at man undersøger mulige utilsigtede dræn af selve Paddesøen. Det er tankevækkende, at den nye sø ved skovbrynet har aktivt tilløb og afløb, mens selve Paddesøen er nærmest udtørret.

Punkt et vedrører den løbende drift, mens pkt. 2 og 3 er en engangsindsats, som skal medføre mere vand i søen i fremtiden.

Læs omtale i Ballerup Bladet den 9. oktober 2007: klik her

 

tilbage forsiden   link til Parkgruppen