Måløv Hovedgade før og nu

På denne side vises huse og bygninger på den gamle Frederikssundsvej/Måløv Bygade, i dag Måløv Hovedgade, så lang tid tilbage i gadens fortid det er muligt, og frem til nutiden.

Måløv er Ballerup Kommunes ældste by. Der har boet mennesker på Måløv egnen siden oldtiden, hvad de mange gravhøje og arkæologiske fund beviser, som Ballerup kommunes andre landsbyer er Måløv en udflytterby, fra mellem 1200- og 1250-tallet..

"Gamle Landevej", som vist på kortet var Måløvs første hovedgade. Det var heromkring de første gårde og småhuse blev opført. Nuværende Måløv Hovedgades historie går således langt tilbage i historien og har derfor også en omfattende kulturhistorisk baggrund, som dagligt minder os om de skiftende tider i Måløv.

Når Måløv by ligger, hvor den ligger er det næppe en tilfældighed. De mennesker der slog sig ned her havde gode forudsætninger for bosættelse. Der var let adgang til vand og en god jord til afgrøder, og der var skov og træer at bygge huse af. Tre vigtige forhold for overlevelse.

I 1700-tallet blev den gamle landevej, som førte til Slangerup imidlertid flyttet lidt længere syd på, og blev til en del af vejen til Frederikssund. Den nye Frederikssundsvej (Måløv Byvej) blev anlagt i 1950, og den gamle Frederikssundsvej gennem Måløv, blev omdøbt til den vi kender i dag, nemlig Måløv Hovedgade.

Første afsnit. Foto fra dengang Måløv Hovedgade hed Frederikssundsvej

Foto: Karlo. K. Hansen

På billedet ovenover til venstre ses Frederikssundsvejen gennem Måløv i 1905. Dengang kun en forholdsvis smal grusvej. Huset til højre er Hans Nielsens bolig og bagerbutik, som fra1907 også husede Måløvs nyoprettet telefoncentral, i dag Måløv Hovedgade 90. Hans Nielsen etablerede senere også et dampbageri i en ny bygning på sin grund. Vejen overfor førte op til Eskebjerggård.

Billedet til højre viser husene i Måløv Hovedgade 101, 99 og 97. På den anden side af gaden ses nr. 106, 104, 102 og 100.

Måløv fik med anlæggelsen af jernbanen og forbedringer af Frederikssundsvejen nye muligheder. Man kunne nu med jernbanen sende daglige vareforsyninger ind til hovedstaden. Også den daglige postforbindelse med direkte omdelinger fra ca. 1880, og telefonens almindeligere udbredelse i løbet af 1900-tallets første årtier var medvirkende til at udbygge kontakten til omverdenen. Disse nye kommunikationsmuligheder medførte, at nye erhvervsgrupper kom til byen, især handlende og håndværkere, som etablerede sig på Frederikssundsvejen i Måløv By.

Måløv kro og gæstgivergård:

Før Jernbanen blev anlagt var det naturlige knudepunkt for de vejfarende fra det nordsjællandske opland, kroen ved korsvejen, lige der hvor Jungshøjvej og Smørumvej i dag krydser Frederikssundsvejen.

Siden slutningen af 1600-tallet og ind i 1800-tallet har der været en kro i Måløv. Den første lå inde i selve landsbyen, men fra 1779 var der kro og værtshus på Korsvejgård, hvor vejfarende kunne få billig forplejning undervejs på deres rejse.

Den kro, der blev oprettet i 1887, og som lå på hjørnet af Stationsvej og Frederikssundsvejen, dannede også rammen om mange både private og offentlige begivenheder. Ikke mindst har Måløvs forskellige foreninger haft deres virke og aktiviteter på kroen, omfattende juletræsfester, gymnastikopvisninger med efterfølgende bal, folkedans, amatørteater, andespil og meget andet. Efter kroens nedrivning omkring 1970 måtte Måløvborgerne finde andre forsamlingssteder, hvor de kunne udøve forskellige kulturelle aktiviteter.

Den gamle Frederikssundsvej gennem Måløv. Billederne er fra 1890'erne og fra 1955. Bilen passerer nr. 86.

Husmands, håndværker- og daglejerhuse på den gamle Frederikssundsvej fra nr. 93 til 99

Skomager Hansens nu nedrevet ejendom på Frederikssundsvej 71, og Villa Bakkeby i dag Måløv Hovedgade 95

De husmænd der boede inde i Måløv By, var overvejende jordløse, og ernærede sig ved håndværk og dagleje. I 1801 var der en smed, 1 snedker, 1 skrædder, 2 vævere og hele 4 hjulmænd i Måløv. Flere af husmændene havde dog både jord at dyrke og håndværk at passe, bl.a. som skomager, klokker eller skolelærer. Daglejerne boede i Måløvs sydøstlige del i husene langs Frederikssundsvejen.

Smedjen på hjørnet af Kratvej 2 og Frederikssundsvej ca. 1940, og købmand Steffensens butik i ca. 1900 på Frederikssundsvej 67

På billedet tv., ses smedemester Lynge og hans smedesvend Erling Juel Hansen. Bygningen menes opført i slutningen af 1800-tallet.

På billedet fra 1905 th., ses formentlig købmandsbutikkens daværende ejer, Chr. V. Steffensen på trappen og hans kone og børn på altanen.

Total på Frederikssundsvej nr. 72 Senere grønthandlerbutik

På hjørnet af Hovedgaden og Liljevangsvej lå Total, som i mange år var ejet og drevet af Anna Johanne Jensen. I nyere tid har forretningen været en frugt og grøntbutik.

Tv. Frederikssundsvej udfor nr. 72 I baggrunden ses Jørgen Andersens kornsilo der nedbrændte i 1957 Th.Ved Netto

Den store hvide bygning i venstre side er nr. 65, og Tv., ses det gamle skomagerhus, i dag Måløv Hovedgade 71A

Store dele af Måløv Sogn er siden 1960'erne blevet mere og mere udbygget med villaområder, og i årene 1972-75 kom Måløvs største etageboligbebyggelse til verden, nemlig det almennyttige byggeri Eskebjerggård. Indbyggermæssigt, bebyggelsesmæssigt og på erhvervsudviklingsområdet begyndte Måløv at ligne en forstad. Men til forskel fra Ballerup og Skovlunde, så er Måløv stadig adskilt ved grønne områder og marker fra den tæt sammenhængende københavnske forstadsbebyggelse. Selvom byen i dag adskiller sig i både omfang og karakter fra den landsby og stationsby, der var engang, så er sporene fra svundne tider lette at finde, og Måløv er således stadig en by på landet, og som borgerne selv udtrykker det: "en dejlig by at bo i".

Nr. 3 ved Statoil over for Tjæreborgvej Nr. 52 Måløv Pub over for Jørgen Andersens Vej

Nr. 60 Måløv Bibliotek Nr. 57 - 59 Super Best, køreskole og tøjbutik

Nr. 61 Den Danske Bank. Nr. 63 Kirkens genbrug Nr. 65

I 1960 købte El-installatør Carl R. Rasmussen Måløv Hovedgade 65, og flyttede sit firma fra nr. 98, hvor han i 1943 startede forretningen i en lille sidebygning. Firmaer flyttede senere til Måløv Byvej 19 - 23. I dag drives forretningen i lokaler i Ballerup.

Den gamle bunkers fra anden verdenskrig

Nr. 60 - 70 Balderbo afd. 7

Måløv Hovedgade 60 - 70, Baldersbo afd. 7 stod færdigbygget i september 1959. Bebyggelsen har fælles friarealer og legepladser, samt et beboerlokale til fællesaktiviteter. I alt 29 boliger. Ved indflytningen var huslejen for en lejlighed på 50m2 160 kr. om måneden, og man betalte 1500 kr. i indskud. En stor lejlighed på 70m2 kostede 213 kr. og man betalte 2600 kr. i indskud. I dag er den månedlige leje mellem 3700 og 4000 kr. om måneden.

Naboejendommen Liljevangsvej 8-36, Baldersbo afd. 2 med 88 boliger er fra 1950.

Det lokale boligselskab ”Baldersbo”, blev stiftet i 1946, og i 1947 opkøbte selskabet 17.000m2 jord ved Liljevangsvej for 34.000 kr. af Købmand Jørgen Andersen.

På grund af bl.a. den dårlige trafikforbindelse til og fra arbejdspladserne i Måløv, ønskede Værløse lejren og fabrikant Ferdinand Hindsgaul på mannequinfabrikken på Frederikssundsvej tilsammen 100 boliger i Måløv til deres ansatte. Resultatet blev 90 alm. boliger, og Baldersbo afd. 2 på Liljevangsvej 8 – 36 ved Måløv Hovedgade. Boligerne stod færdige i november 1950. Huslejen var dengang 70 kr. om måneden for en lejlighed på 70m2 og 140 kr. for 82m2.

Efter et altanprojekt der blev gennemført i 2003/2004 steg huslejen i de tilsvarende lejligheder til omkring 3.500 kr. og 3.800 kr.

Nr. 69 Nordea

Ved nr. 72 til 76

Nr. 72 ved telefonboksen

Ved nr. 72

Nr. 76 - 72

Ved nr. 76

Nr. 76

Ved nr. 78

Nr. 78 - 76

Ved nr. 78

Nr. 80 Aktivitetscentret "80èren"

Nr. 86

Nr. 88

Nr. 90

Ved udkørslen fra Kratvej

Nr. 98

Nr. 100 Dækcentralen

Nr. 102

Nr. 104

Nr. 106

Nr. 102 - 104 - 106

Set fra nr. 100

Indkørslen til Gershøj ved Nr. 134

Nr.

Nr. 144

Nr. 146

Ved nr.

Nr. 123 Korsvejgård

Ved nr. 123 For enden af Måløv Hovedgade

Balderbo afd. Eskebjergård 3- 2- 66

Ved indkørselsvejen til Baldersbo afd.

Ved indkørselsvejen til Måløvvang

Nr. 109-113

Nr. 107

Nr.

Nr. 103 - 101

Nr. 97 - 99 - 101

Nr. 91 - 93 - 95 - 97 - 99 - 101

Nr. 91 - 93 - 95

Nr. 97 - 99 - 101

Nr. 95

Ved Kratvej. I baggrunden Eskebjerggård.

Måløvvang Nr. 8-2

I 1967 købte Ballerups lokale boligselskab ”Baldersbo” Eskebjerggård og de tilhørende landbrugsarealer, samt en mindre del af Korsvejgårds jord med henblik på opførelse af et alm. Boligbyggeri (Balderbo afd. 14). I april 1974 stod fem boligblokke klar med i alt 431 lejligheder klar til indflytning. På daværende tidspunkt havde Baldersbo bevaret Eskebjerggårds stuehus og avlsbygninger. Bygningerne var i så fin stand, at de kunne bruges til flere gode formål, men stuehuset nedbrændte i 1977 og for erstatningssummen opførte Baldersbo et børnehus i stedet.

Baldersbo afd. 17. Måløvvang 1-3-2-8 og 9-31

Nr. 90-88

Ved Baldersbo afd. 17

Nr. 73 - 83 Baldersbo afd. 17

Nr.	Nr. 73 - 83 Balderbo afd. 17

Måløv Hovedgade 73 - 83, og Måløvvang 1 - 3, 2 - 8 og 9 – 31 er Balderbo Afd. 17 fra 1989. Afdelingen er en tæt, lav bebyggelse med fælles friarealer, og har alle former for daginstitutioner i bebyggelsens nærhed. I alt 39 boliger.

Nr. 71A - 69

Nr. 71A - 73 - 83

Nr. 69 - 71 - 71A

Nr. 67 - 69

Nr. 65 - 67 - 69

Nr. 65 - 67

Ved Stationsvej

Nr. 61 Danske Bank og 63 Kirkens Genbrug

I 1976 tog Den Danske Landmandsbank navneforandring til Den Danske Bank. I 1990 fusionerede Den Danske Bank, Handelsbanken og Provinsbanken til en bank, og kaldte sig herefter under et for Den Danske Bank. I 2000 igen navneforandring til Danske Bank. I 2001 var BG Bank blevet en del af bankkoncernen, og i 2007 efter en ny fusion et helt medlem. I dag ”Danske Bank”.

'Kirkens Genbrug har baggrund i Danmissions genbrugsarbejde som startede i Frederikshavn i 1977. I begyndelsen af 1990 èrne fusionerede DMS, Dansk Santalmission og Samvirkende Menighedsplejer. I 2001 blev 'Kirkens Genbrug' landsdækkende, og har siden oprettet et stort antal genbrugsforretninger (87) over hele landet. Fra 1887 til 1970 lå Måløv kro på dette grundareal.

Nr. 57-59 Super Best, køreskole og tøjbutik

Nr. 58-54 Måløvhus

JA Super Best - tidligere JA Måløv og JA Prima - blev grundlagt af købmand Jørgen Andersen i 1907, og har været i familiens eje i tre generationer. Familien Andersens forretningsområder har i gennem årene været en meget omfattende og en ”blandede landhandel” med salg af alt lige fra korn og foderstoffer og tømmer, til isenkram, byggecenter og supermarked. JA virksomhederne har haft en stor indflydelse på byudviklingen og beskæftigelsen i Måløv i mere end 100 år.

Henvisninger: Baldersbo 50 års jubilæumsskrift, Statens Arkiver, Ballerup kommune "Måløv en by på landet", Kroppedal Museum og andre offentlige kulturhistoriske blade og tidsskrifter.

Research: Mogens Weile. Foto: Mogens Weile. Kopiering tilladt Jf. lov om ophavsret og med kildeangivelse.